KvindeEgen 100 år og hendes datter 2015.

denmark_fl_md_wht

traedatter

Kvinde Egen fik en datter d. 5 juni 2015, i en alder af 100 år!

kveg001

Christine Toxværd plantede Kvinde Egen i 1915 i anledning af den nye Grundlov, som gav valgret og stemmeret til kvinder. Foran træet står tre kvindelige efterkommere. Fra venstre: Henriette Toxværd, oldebarn, Tine Larsen, tipoldebarn, Anne Margrethe Toxværd Johansen, barnebarn.

kveg003

Dagens festligheder begyndte kl.16 med Oldermand Jacob Sterlings tale foran Kvinde Egen.

kveg002

Christine Toxværds barnebarn, Anne Margrethe Toxværd Johansen, lægger Borgerlaugets rød-hvide buket ved Kvinde Egen. Buketten indeholdt en kvist fra Kvinde Egens Datter. Det gamle træ har fået en ny informationstavle.

kveg004

Veksø Pigegarde deltog naturligvis i Veksøs festdag.

kveg005

Alle de mange festdeltagere på vej fra Kvinde Egen til Kvinde Egens Datter.

kveg006

Veksø Pigegarde førte an i vandringen fra det gamle træ til det nye træ. Fastelavnsklubben havde rejst flagalle i Bygaden mellem de to egetræer. Byens flag var naturligvis også oppe.

kveg007

Borgmester Willy Eliasen holdt en tale, hvor han trak linjer fra Magna Carta til Grundloven. Talen sluttede med stor ros til Veksø for godt sammenhold og ordentlighed i samarbejdet med Kommunen. Lions havde et telt, hvorfra der blev solgt fadøl og pølser. Stenløse Historiske Forening havde et telt med informationer om lokalområdet.

kveg008

Sognepræst og Provst Inge Bastkær holdt en personlig tale om kvinders rettigheder. Inge Bastkær lagde Borgerlaugets rød-hvide buket ved Kvinde Egens Datter. Buketten indeholdt en kvist fra Kvinde Egen.

kveg010

Christine Toxværds tre kvindelige efterkommere indviede Kvinde Egens Datter. Det røde silkebånd blev klippet over med en forgyldt saks af tipoldebarnet, Tine Larsen, mens barnebarnet, Anne Margrethe Toxværd Johansen, og oldebarnet, Henriette Toxværd, holdt silkebåndet.

kveg012a

Kvindegruppen Trigong underholdt med vild kvindedans.

kveg013

Kvindegruppen Trigong anbragte et frugtbarhedssymbol, en fuglerede, i Kvinde Egens Datter.

kveg011

Christine Toxværds tre stolte og glade kvindelige efterkommere sammen om Kvinde Egens Datter. Christine Toxværd hentede Kvinde Egen i Ganløse Eged. Kvinde Egens Datter stammer fra et frø fra et egetræ i Ganløse Eged. Træet er skænket til Veksø af Egedal Kommune.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mange Veksø borgere deltog i fejringen af Grundlovsdagen og Kvinde Egens Datter. Vejret var fantastisk smukt. Der var omkring 300 deltagere i festlighederne, som sluttede ved 17.30 tiden.